Papa

: Oprettet: 8. juni 2017

papa

Så er han tilbage, den prisvindende krimiforfatter bag serien om Axel Steen.

Papa er femte bind i serien, der altså har indbragt Jesper Stein både kriminalakademiets Debutantpris og i 2016 modtog han De Gyldne Laurbær.Jeg har været med fra starten, har ikke lagt skjul på, at denne serie, i min optik, er Danmarks bedste indefor krimigenren, og derfor var mine forventninger til Papa tårnhøje.

Axel Steen er overflyttet til PET, hvor han er i gang med en stor undercover-operation, der går på at infiltrere en international bande, der har den russiske mafiaboss Papa i spidsen. Axel har bevæget sig rundt i Amsterdam og nu Berlin, hvor han handler med den albanske Bashkim, der ikke er bleg for at bruge vold for at opnå det han ønsker. Jo tætter Axel kommer på mafiaens kerne, jo mere livsfarligt bliver han cover, og spørgsmålet om, hvorvidt Axel er i stand til at skelne mellem sig selv og sit cover, bliver stadig mere presserende. Hjemme i København forsøger Axels familie at komme videre ovenpå den voldsomme oplevelse med kidnapning. Men både Emma, og Cecilie er mærkede af fortiden, og da Cecilie også kæmper med sin eks. mand nummer to, Axel, som måske burde træde til, er udenlands, fanget i opgaven fra PET - Kort sagt: familien er presset i bund. På politigården sidder Vicki Thomsen, Axels kollega fra drabsafdelingen. Vicki blev forfremmet, men blev så plantet i røveriafdelingen, hvor man læsser de "færdige" politifolk af. Vicki er omgivet af mænd, de fleste af dem er ude på at få hende fyret, så hun har ryggen mod muren, da en ny sag lander på hendes bord: Der er begået et tyveri i banken ved Nørreport. Nogen har tømt 143 af bankens bokse, og det er svært at kortlægge, hvad der rent faktisk var i de bokse, der er blevet tømt. Vicki må derfor kæmpe med både kollegaer, bankkunder og et røveri, der kun langsomt lader sig åbenbare. Kort sagt: Axel, Cecilie og Vicki har mere end rigeligt at kæmpe med og mod, spørgsmålet er så om de kan løse opgaverne og det uden at komme til at betale med menneskeliv - egne eller andres.

Jesper Stein skriver stilsikkert, flydende og med en klar linje, der nu for femte gang fanger mig. Handlingen er opdelt i tre hovedspor: Axel, Cecilie og Vicki. De skiftende scener er med til at holde både plot og handling levende, i bedste Jesper Stein stil. Jeg skulle ikke læse mange sider før jeg igen var inde i Axel Steens univers, selv om jeg blankt erkender, at jeg blev skuffet over det ene plot. PET, mafia og internationale bandeopgør, er ikke min kop the, og så hører "min" Axel Steen hjemme i København - ikke Amsterdam eller Berlin. Men heldigvis trak de to andre spor i meget positiv retning, og da både figurer og omgivelser er levende og forholdvis realistiske, var det endnu et godt blik ind i de kendte figurer.

Jeg holder meget af Axel Steen, den stereotype, skæve politimand, der ikke giver fribilletter til andre end datteren. Manden, der er rå, massiv granit udenpå og som smeltet smør indeni. Han er på alle måder indbegrebet af en krimi helt, og så er han alligevel i stand til at begejstre mig og vise mig nye sider i stort set hvert bind.

Således synes jeg at Axel fortsætter den linje Stein lagde for ham i Aisha. En lidt mere afdæmpet Axel, med mere kant. Jeg kan lide den kantede Axel, for han bliver ikke kedelig eller går på kompromis - han er bare vokset med livet omkring ham. Men jeg kan også mærke, at jeg synes, at han skurer lidt her i Papa, han er tæt på at gentage sig selv, blive en anelse for smart - og der skal han altså ikke hen.

Jeg håber Axel kommer hjem til København og får gang i et gedigent politiarbejde for det er der, jeg synes han er allerbedst. Vicki og Cecilie var dem, der gjorde størst indtryk på mig, og dem, der holdt historien flydende hos mig. Kendere kan glæde sig til et gensyn, nye læsere kan til nød begynde her, men jeg anbefaler at tage serien i rækkefølge.