Væddeløber

: Oprettet: 6. september 2021

vaeddeloeber

Biografisk fortælling fra en nu tidligere cykelrytter.

Denne gang er det Matti Breschel, der debuterer som forfatter, med et tilbageblik på sit liv som væddeløber. Matti stoppede sin aktive karriere i 2019 og har i dag skiftet rygnummeret ud med et job som sportsdirektør, et som TV-kommentator og nu også som forfatter.

Matti var […] indbegrebet af en væddeløber: en romantiker, et rovdyr og et røvhul på samme tid.

Anders Lund - Landstræner

”Væddeløber” tager sin begyndelse hos multikunstneren Erik Clausen, hvor snakken falder på fædre, og lægger bunden til en nogenlunde kronologisk rejse, som beskuer til Matti Breschels liv med cykelsporten. Matti er vokset op i en cykelfamilie. Onkel, farfar og far, kørte alle cykelløb, og da Bjarne Riis så slog igennem i 1990´erne, blev også den tiårige Matti ramt af cykelfeberen. Med sin far som træner og senere agent, påbegyndte Matti et tumultarisk makkerskab, der havde til formål at gøre Matti til en vindende cykelrytter - blandt andet ved hjælp af "dødslister" ætsende stædighed og verbale øretæver. Efter en tvungen haldelsskoleeksamen og en kort modelkarriere, helligede Matti sig cykelsporten. Via sin far, kom Matti tæt på de helt store stjerner såsom Jesper Skibby og Rolf Sørensen, som på hver sin måde, bidrog til at forme den unge rytter. Herefter går det over stok og sten, lige fra de første ungdomsløb i Danmark, over Belgien og til Italien, hvor Matti endte med at slå sig ned, først hos Bjarne Riis, så med Brian Vandborg og til sidst med sin familie. Matti bliver for alvor opdaget, da han bliver en del af datidens bedste hold, som har Bjarne Riis for bordenden. Her bliver han bl.a. holdkammerat med den nuværende landstræner Anders Lund og Chris Anker Sørensen, der senere kommer til at spille en afgørende rolle ved specielt to VM i linjeløb, hvor Matti vinder først bronze og siden sølv. Men der er jo også en bagside på medaljerne, der handler om alt fra det helt nære omkring vægt og diæt - at sulte sig, til at være uden kontrakt tæt på sæsonafslutning. Matti forelsker sig i klassikerne og Belgien, hvor Matti udover at have sin personlige fanklub, desværre får indsigt i arbejdsgangene på de belgiske hospitaler, da han brækker ryggen i et styrt. En anden gang bliver et styrt hans udvej - lige indtil han bliver flået ud af en ambulance og sat tilbage på cyklen… af sin far. Cykelryttere oplever langt flere skuffelser end sejre, rytterlivet er hårdt både fysisk og mentalt, og også Matti bliver ofte udfordret af sig selv, af kollegaer og chefer, både i dagligdagen og i kontraktforhandlinger. Alligevel bliver han ved med at tage rygnummer på, mener, at han har mere at tilbyde et hold – for, hvornår er det egentlig tid til at indstille karrieren. Hvad er ”det rigtige tidspunkt” og, hvad skal der ske bagefter? Matti valgte at blive i sporten. Som så mange andre før ham, er passionen for cykelsporten så stor, at når der endelig bliver en ledig plads i et stærkt eftertragtet job, så kræver det i virkeligheden ikke ret mange overvejelser før det (åbenlyse) svar bliver til et: JA, tak! Således heller ikke for Matti.

citattegn

Om dødslisterne:

Nu finder du navnene på fem ryttere, du gerne vil slå ihjel, og noterer dem på et stykke papir. Når du sætter dig op på cyklen, er listen det eneste, du tænker på. Det er sådan man sætter sig op til løb.

Tom Breschel - Mattis far

Forlaget skriver: »Han skriver som han kørte…« Og det holder hele vejen!
Sproget er letlæseligt, lynhurtige skift, små og ofte korte nedslag i episoder og følelser, der har været afgørende for, hvordan karrieren formede sig på det aktuelle tidspunkt.

HUSKER DU?: Frederiksberg Allé 2015 under sidste etape af PostDanmark rundt. Holdkammeraten, den altid uselviske lead-out man Michael Mørkøv, leverede Matti perfekt til sprinten – Men i stedet for at tage sejren, stoppede Matti sit tråd, og gav Michael Mørkøv sejren. Det var SÅ smukt! Det står stadig knivskarpt på min nethinde, og giver stadig gåsehud.

Matti gjorde sig ikke i taktik, han kørte udelukkende cykelløb på mavefornemmelser, hvilket nok har bidraget til, at han nok har virket mere kompromisløs og arrogant end andre danske ryttere. Som fortæller, åbner han en smule op for sine handlemønstre, hvor specielt, det til tider fysiske, had/kærligheds forhold til faderen, skinner klart igennem. Men udover den faderlige drivkraft, savnede jeg mere dybde. Læseren kommer desværre ikke tættere på, end en armslængde, en afstand, som, selv med bogens præmis, indeholder et larmende fravær af bagland.

Afslutningsvis savnede jeg, at der blev bundet sløjfer på nogle af de åbenlyse modsætninger, Mattis aktive karriere og hans nye arbejdsliv, kommer i naturlig berøring med fx:

- Tre uheldige journalister får en bredside (ER TV2 værre end andre?) Hvordan er forholdet til journalister nu, hvor Matti selv er inde bag mikrofonen, eller møder pressen som sportsdirektør?

- Matti har en meget stejl og tilsyneladende ufravigelig holdning til, hvor cykelryttere skal bo, nemlig sydpå. Men, vi har både en tidligere verdensmester, en andenplads i Tur de France og flere solide hjælperyttere, der bor og træner en stor del i Danmark. Resultaterne herover taler jo for sig selv, så jeg savnede specielt sportsdirektørens (mod)argumenter.

- Hvad vil væddeløberen Matti videreføre eller ændre i virket som sportsdirektør - dødslisterne? fraværet af taktik?

Da sidste ord var læst, sad jeg stadig med samme spørgsmål, som da jeg læste det første: Hvem er egentlig inde bag den tilsyneladende arrogante og iltre gadedreng - rytteren, der, groft sagt, har bygget om ikke hele, så en stor del af sin karriere på at få sin fars anerkendelse? Jeg ved det stadig ikke! Men jeg ved, at ”Væddeløber” indeholder underholdende tilbageblik i både store resultater, drengestreger og nogle lidt mindre prangende episoder. Så læs med, og få svar på, hvordan værelses rod, postkasse og champagne med Chipollini, bliver en del af Mattis rytter-bagage - En bagage, der er pakket ind i det vigtigste: kærligheden til cykelsporten.