Lars Bak - Hjælperytteren

: Oprettet: 30. august 2018

Der findes næppe en eneste dansk cykelfan, der ikke kender Lars Bak.

Manden, der ligger i fronten af feltet kilometer efter kilometer. Leverer sprinterne til perfektion og bagefter har overskud til at smile, joke og besvare spørgsmål fra en sulten presse. Hjælperytteren er Lars´ fortælling om et liv som professionel cykelrytter. Lars fortæller til Carsten Ritter, som er mangeårig sportsjournalist og har dækket et utal af cykelløb for bl.a. DR, Ritzaus Bureau og Holbæk Amts Venstreblad.

”Jeg skylder min smukke kone, Elisabeth, helt utrolig meget. Hun har været min faste klippe og altid bakket mig op. Tro mig, cykelryttere er ikke de nemmeste i verden at være gift med. Det har ikke altid været nogen dans på roser, når man har 180 rejsedage om året.” Lars Bak

Lars bliver bidt af cyklingen i de glade 90´ere, hvor Bjarne Riis og Brian Holm var de store inspiratorer. Og efter gennemført uddannelse som tandtekniker, bliver det også Riis og Holm, der kommer til at spille en stor rolle for Lars´ professionelle karriere. Lars kører sit første løb på en af Riis´ gamle cykler, får en meget lang sviner af Riis ved et middagsbord og ender som rytter på først Riis´ hold og siden på HTC under Brian Holm. Men, hvor det at køre på Riis´ hold bliver en art blåstempling af danske rytteres værdi, bliver det aldrig optimalt for Lars at køre under Riis. Lars kommer ikke til at føle sig professionelt godt tilpas, selv om han nyder godt af holdets mange nyskabende metoder og udstyr. Lars mangler at få mulighed for at vise sit værd bl.a. i Tour de France, og derfor skifter Lars Bak til Brian Holms HTC, hvor han for alvor får slået sit navn fast. For Lars bliver hurtigt uundværlig for sprinteren Mark Cavendish og dermed for holdet. Lars Bak er den dansker, der har kørt flest Gran Tours – 19 er det blevet til indtil nu. Han er også dansk mester i enkeltstart og har flere etapesejre bl.a. i Giro D´Italia. Men, det er som hjælperytter og uopslidelig frontfigur, at Lars for alvor kommer i cyklingens og ikke mindst mediernes søgelys. Som altid i cykelsporten, er holdkammerater, sportsdirektører og sponsorer nogen, der kommer og går, og i 2011 bliver også Lars Bak ramt af usikkerheden om HTCs fremtid. Det benytter Belgiske Lotto sig af og Lars været har siden 2012 været fast og meget synlig mand i de store Grand Tours. Således foregår en stor del af fortællingen naturligt i Lottos regi, og sammen med de herlige fotografier danner det tapetet for en rejse med ind i styrehuset hos verdens bedste hjælperytter.

”Depressiv er måske et for stærkt ord, men jeg føler mig i hvert fald deprimeret.” Lars Bak i modgang.

Lars Bak er en fantastisk levende fortæller og Carsten Ritter er en super litterær formidler. Flere danske cykelryttere har, i deres egne bøger, rost Lars Bak for hans store hukommelse og gode formidlingsevne – Den kommer til fulde til sin ret her, og jeg melder mig i det begejstrede, lyttende kor. Biografien er derfor en herlig samling af større og mindre punktnedslag i Baks liv som professionel cykelrytter. Herlige gensyn blander sig med nye vinkler under etaper og i situationer, der har sat sig i Lars Bak. Interessante indblik i, hvordan f.eks. forhandlinger, skader og op- og nedture, farver en rytters dagligdag på både kort og lang sigt. Og så en hudløs gennemgang af en vanvittig mands beslutning. Undskyld Lars, men jeg finder det faktisk vanvittigt, at træne (som en gal) få dage efter et grusomt styrt, der kostede 15 brud i kroppen, heraf flere i ryggen. Jeg bøjer mig i støvet over beslutsomheden og kampen – jeg vover påstanden, at ingen når Lars på den front – men, al min fornuft siger mig, at det var at gamble med liv og førlighed. Og så er cykling trods alt ”kun” et arbejde.

Cykelryttere er ualmindelig hårdkogte sportsfolk. Udover de utrolige præstationer under løbene, lever rytterne efter strenge regler, både tids- ernærings- og træningsmæssig. På familie og venneplan er det et liv med mange afsavn i sæsonen og endelig skal rytterne have en mere end veludviklet selvdisciplin. Det har alle de ryttere jeg har kigget indenfor hos, naturligvis. Men, jeg vender igen tilbage til ovennævnte påstand: Lars Bak er altså en ener. Han slider som et bæst, pisker god stemning og fighterånd ind i kollegaerne og er på alle måder holdets mand.

”Af respekt for dem, som kunne have været udtaget i stedet for mig, forlader jeg ikke bare løbet.”
Lars Bak om en tour etape, der køres kun 4 uger efter han brækker 15 knogler i kroppen – flere i ryggen.

Efter denne bogs deadline er Touren kørt og Vueltaen er i gang – uden Lars Bak. Jeg kan næsten føle skuffelsen, der med garanti raser i Lars. Umiddelbart ønsker Lars Bak ikke at indstille karrieren endnu, og jeg håber i dén grad, at han får et par ekstra muligheder for at køre de løb han holder af og brænder for. Som cykelfan er jeg slet ikke klar på at skulle pensionere både Chris Anker og Lars Bak i én og samme sæson. Men, når engang Lars bliver hobby-cyklist, så ser jeg da meget gerne, at han gemmer tænderne til andre tider, og i stedet finder plads på et (dansk) hold, hvor han kan kaste al sin fantastiske viden og gejst på de unge talenter. For Lars Baks slags kan vi aldrig få for mange af, og tænk et privilegie at blive oplært at sådan en helstøbt mand og cykelrytter.

Hjælperytteren er en skøn cykelbog, spækket med levende fortællinger og indsigt i et meget specielt menneskes professionelle liv. Jeg er vild med, at Lars Bak holder distance til privatlivet og jeg er vild med beslutningen om ikke at svine andre til. Det vidner om et stort menneske, der hviler i sig selv, og i biografien her, giver det rum til de væsentlige fortællinger - og dem deler Bak og Ritter ud af i rå mængder. Kort sagt: endnu en mustread for cykelfans.