Kastaniens DNA

: Oprettet: 3. januar 2019

Forside Kastaniens DNA

Palle Hyldgård Poulsen debuterer her som skønlitterær/krimi forfatter.

Han er uddannet journalist og slår sine folder på TV 2. To gange har han været med til at vinde ”Tv-prisen”. Først gang i kategorien ”Bedste Sportsprogram” for dækningen af OL i London i 2012. Anden gang var i kategorien ”Bedste Nyheds-event/Live-dækning” for dækningen af terrorangrebene i København i 2015.

William Kastanien krydser klinger med politiet da han som teenager bliver beskyldt for at have taget livet af sin familie. Siden der har han uddannet sig til forsvarsadvokat og er nu en af de mere forhadte af slagsen. For det første fordi han er et arrogant og utåleligt menneske, men også fordi han har specialiseret sig i at få frikendt klienter, der ellers stod til langvarige straffe. William skal endnu en gang bevise sit værd da en fransk forretningsmand bliver anholdt og sigtet for ni drab og et drabsforsøg. Gennem nogle år, er ni mennesker blevet grusomt tortureret og dræbt. Da gerningsmanden bl.a. efterlader ofrene med afskårne læber, har pressen døbt sagen for ”klovnemordene” Hvor de øvrige ni drab er begået uden at efterlade, hverken vidner eller tekniske beviser, går det heldigvis bedre for offer nummer ti. Hun overlever og udpeger forretningsmanden Pierre Astola som gerningsmand. Og da politiet endelig lykkedes med at finde tekniske beviser, ser det endelig ud til, at William møder rettens overmagt. En sikker identifikation og et DNA fund på gerningsstedet, bliver i dén grad svært at bortforklare. Så William kommer på hårdt arbejde sammen med sine håndplukkede medarbejdere, ikke mindst set i lyset af, at begge sagens parter har yderst begrænsede beviser for hhv. skyld og uskyld.

Selve sproget er sådan set letlæseligt, men desværre savnede jeg fra første færd en gedigen redigering. Jeg havde oplevelsen af begynderens fortælle-iver, men i forsøget på at få det hele med og fremstille en hårdkogt og dygtig advokat og ditto med- og modspillere, druknede de ellers gode intentioner hos mig. Jeg oplevede simpelthen for mange tillægsord og for lidt indhold i figurerne. Jeg kom derfor aldrig ind under huden på figurerne, de var for kunstige for mig i både ord og handling - Og da den narcissistiske William pludselig vendte og blev værdig til en banal succesroman, så tabte jeg altså det sidste af læse glæden. Less is more, men faktisk fik jeg den direkte modsætning og dermed også modsat resultat.

Jeg er meget begejstret for retssals-genren, har læst et par suveræne af slagsen, og derfor var jeg også utrolig spændt på Kastaniens DNA – desværre faldt den fuldkommen igennem hos mig. Når jeg får en krimi i hånden, så har jeg, udover sproget, nogle punkter, jeg skal have opfyldt for at være rigtig godt underholdt: Jeg skal have solide, levende figurer, realisme i både handling og figurer, solidt og realistisk politi/opklaringsarbejde og så et plot, der holder.

I Kastaniens DNA fik jeg et plot, der faktisk formåede at overraske. Og er du til en lidt anderledes dansk krimi, med en advokat som hoveperson, frem for de gængse stereotyper, så er William Kastanien et bekendtskab, der skiller sig ud fra mængden.