Pin It

den skyldige 330x508

Hold så fast -

Det var en vanvittig rejse jeg gennemlevede i denne, fuldkommen fantastiske roman. Den er super velskrevet, uhyggelig reslistisk og fanger fra første færd - Jeg KUNNE simpelthen ikke lægge den fra mig... Heller ikke når jeg holdt pauser.

At følge Daniel fra hans tidlige barndom, som en svigtet og usikker lille knægt - på hans lige vej til et liv i forskellige fænglser - og frem til han sidder med den grusomme sag om et barnemord, måske begået af et barn... Er fuldkommen hjerteskærende i al sin kærlighed og gru. Romanen er så sublimt skrevet, at jeg faktisk var både: drengen Daniel, den voksne ditto og plejemoderen Minnie.

Jeg var på gården, i retssalen og i det hele taget dybt inde i hovederne på dem begge. Samtidig med at Daniels liv udvikler sig, tegner sig et billede af, hvor stor betydning svigt har for et menneskes videre udvikling - og hvor forskelligt det menneskelige resultat bliver.

Den skyldige er en roman som får læseren til at grine og græde, den emmer af kærlighed og viser ligeledes hvordan to svigtede drenge takler udfordringerne de stilles overfor. Det er en pageturner af rang, der samtidig giver virkelig meget stof til eftertanke, både i forhold til samfundet og i høj grad på det psykologiske plan.

"Den er helt klart på en delt 1. plads på min personlige roman liste i år - og den vil nok holde længe, for det var virkelig en sublim oplevelse... " Absolut en MUST READ - der får mine varmeste anbefalinger."

Her fem år efter (2018) står "Den skyldige" stadig klokkeklart på min nethinde, så spådommen holdt, og således er det stadig en retssalsthriller, der bare bør læses.

 

 

© Bognørden

 

Forfatter: Lisa Ballantyne

401 sider People´s Press

Anmeldelereksemplar 

Pin It