Pin It

zombi

Thomas Arnt blev zombie fan da han som barn læste Kadavermarch af Dennis Jürgensen. Denne guide Arnts første udgivelse, men der er allerede flere på vej.

Sådan bliver du en tjekket zombie er, præcis som titlen lover: en guide til at blive en super, top moderne zombie. Når du er kommet igennem introduktionen og har fundet ud af, at du er blevet til en zombie, så kan du svælge i herlige (klamme) tips. Du kan bl.a. læse om tidens hotte mode indenfor zombietøj, makeup og parfume. Du kan læse, hvor /hvad det er bedst at spise, hvordan med zombi takt og tone og så får du også en guide til en ”selskabsleg” der faktisk bare kræver, at man har øjnene med sig. Sidst men så absolut ikke mindst, får du små herlige ”fakta bokse” og alt sammen er skønt illustreret.

Bogen emmer af humor. Sproget er helt i øjenhøjde med læseren (og evt. den voksne oplæser) for humoren er uden alder. Dog vil jeg mene, at målgruppen er børn i mellemskolen, altså de nye ”selvlæsere” mindre børn kan muligvis synes temaet er for uhyggeligt, mens de lidt større børn både udfordres i læsning og får et indblik i en verden, de fleste børn har en forestilling om.

Faktisk kan den tjekkede zombi være med til at afdramatisere eventuel angst hos barnet. Den giver ideer til videre snak om både døden, angst og faktisk også nogle af livets mere jordnære problematikker såsom forfængelighed og omgangen med andre. Og så er bogen som sagt, herlig humoristisk. Det giver en blød indgang til emnet og udover at bruges som værktøj er bogen super underholdende.

 

 

© Bognørden

 

Forfatter: Thomas Arnt

Illustrator: Ane Gudrun                                       

40 sider Calibat

Anmeldereksemplar

Pin It