Hunden der troede den var en isbjørn

: Oprettet: 23. juli 2018

hunden

Emil Blichfeldt er både børnebogsforfatter og anmelder børnebøger i Weekendavisen. Og så fortæller han historier for og til børn.

Denne bog er inspireret af en tur over den Grønlandske indlandsis, hvor Cecilia og Emil kørte hundeslæde og iagttog, hvordan hundene blev håndteret.

I en lille grønlandsk by går en mand ud for at tjekke sit kobbel af slædehunde, for der er igen ballade i gruppen. Ballademageren er en lille tæve (hunhund) og hun burde vide, at det er førerhunden, der bestemmer. Men den lille hund vil ikke rette ind efter gruppen og hundeføreren må skrue bissen på. Han synes den lille hund er en vildbasse så han giver hende navnet Nanuaraq – Nanuaraq betyder isbjørn på grønlandsk. Men Nanuaraq misforstår mandens ord, hun praler for de andre hunde, for hun er jo slet ikke en hund, hun er en isbjørn. Og Nanuaraq vil ikke finde sig i at slide og slæbe for mennesker, næ hun vil være fri. Fri som den isbjørn hun jo mener hun er. Nanuaraq møder snart en rigtig isbjørn og inden længe bliver det frie liv, som Nanuaraq ønskede sig så meget, fyldt med fare, sult og svære følelser. Om Nanuaraq bliver en bedre isbjørn end den slædehund hun jo er født som, det må du selv finde ud af.

Sproget er i børnehøjde, levende, korte præcise sætninger og en fortælling, der indeholder mange forskellige lag. Temaerne her drejer sig omkring; Det at ville være noget andet end det man er, Det at være en del af noget, f.eks. familie eller fællesskab. Det at være parat til at hjælpe og endelig, det at stå overfor farlige situationer og muligvis også tab. Indimellem er det barske episoder, men det passer til handlingen og giver et indblik i naturens cirkler.

Det er derfor langt mere end blot en højtlæsningsbog om grønlandske dyr. Det er en super mulighed for at tale med barnet om situationer i livet, der kan minde om fortællingen i bogen. Jeg er altid glad for at bøger udvikler læserne, og det gør denne herlige børnebog.

Målgruppen er børn i indskolingen og opad. Der er barske fortællinger, der kræver en voksen, der kan forklare lidt mere uddybende og måske trøste, men det er på igen måde for meget, og det passer perfekt ind i bogens handling. Og så er jeg tilhænger af, at også de mindre lykkelige fortællinger kommer med på læselisterne. Mere af denne slags tak.