Pin It

overgransen

Nogle af de ypperste forfattere indenfor dansk krimi/spændingsromaner har bidraget til denne kriminovelle samling.

Forlaget, forfatterne og samarbejdspartnere er gået sammen om at donere en del af overskuddet fra samlingen til Red Barnets arbejde for syriske flygtningebørn og deres skolegang. Det er tredje gang Politikens Forlag støtter velgørende formål med novellesamlinger.

Sprækken foregår i Tyskland, og handler om mordet på et gammelt ægtepar, der aldrig har gjort væsen af sig, og nu findes brutalt myrdet - og uden spor af en gerningsmand.

Vandrene skygger handler om en ældre kvinde, der for kort tid siden, har mistet sin mand. Nu har hun købt drømmehuset, et ved at anlægge drømmehaven, og skal til at finde sine egne ben efter et langt liv som hustru og mor.

Den fremmede handler om en mikro landsby, hvor beboerne har hver deres hemmeligheder at slås med. En aften bryder stormen ud, og beboerne er afskåret fra omverdenen - og det får fatale konsekvenser...

Den blå ged handler om en pædagog, der er på lejrskole med en flok børn og kollegaer. Han har i årtier stået for det natlige løb, og synes, at nutidens forældre og pædagoger er alt for blødsødne overfor børnene.

Bentzon på broen, er et gensyn med den kendte politi forhandler Bentzon. Han bliver kaldt ud til en selvmorder, der vil springe i vandet, på grænsen mellem Sverige og Danmark.

Men kan Bentzon klare opgaven, og hvordan er det egentlig med privatlivet?

Fredensborg foregår i indre København, et nyt hold nyuddannede politifolk er udklækkede på politiskolen, og ved talen til dem, mindes skolens leder sin egen første opgave som aspirant - et brutalt mord i kollektivet Fredensborg.

Gudinden er et indblik i en ung Axel Stens liv. Axel er kriminalbetjent i København, og han bliver kaldt ud til et selvmord, hvor en ung kvinde findes i hendes bil i garagen. Alt peger på selvmord, men Axel er ikke tilfreds, og allerede som ung, har han svært med regler.

Novellerne er skrevet i de respektive forfatteres herlige letlæselige og flydende sprog. Figurerne er levende og trods de korte fortællinger, kom jeg rigtig fint ind i både handlinger og personer. Over grænsen er både titel og den røde tråd, og jeg må bare sige, at samlingen både hver for sig og samlet, har været en super fin oplevelse.Her kan læseren altså både få en skøn samling krimi fortællinger OG støtte et virkelig godt formål. Yderst velegnet til en tur på stranden eller med toget - der er garanti for kvalitet.

 

 

© Bognørden

 

Tidligere samlinger med donationer, udgivet af Politikens Forlag:
Liv for liv
Dødelig alvor

 

Forfattere: 

Jussi Adler-Olsen, Jesper Stein, Eva Maria Fredensborg, Lotte & Søren Hammer,Elsebeth Egholm, A.J. Kazinski & Jakob Melander

208 sider Politikens Forlag

Anmeldereksemplar

 

Pin It