Forfatteren debuterede i 2015 med en novelle. Han er uddannet pædagog og Cand. Mag i Idehistorie og historie.
Dette er erindringer i digtform, punkt-nedslag i forfatterens liv og hans tanker omkring talemåder - i en skøn blanding af former.
Titlen skulle oprindeligt have været: "Mand; tør du dine tårer, eller mand, tør du dine tårer?"
Temaet er da også gennemgående, forfatteren laver punktnedslag i erindringer fra den tidlige barndom, blander dem med tanker omkring nutiden. Her er tanker om børn; "vent bare til du selv får børn" forskellen mellem egne og bonus børn, er der forskel og bør der være forskel? Kort sagt, tanker om livet, og erindringer, der har formet manden, der tør sine tårer.
Det må ikke rime:
" Jeg har brugt enormt meget af min energi på at lede
efter kærligheden.
Jeg er bange for, at jeg i stedet for at gå kærligheden i
møde og tage imod den.
Havde travlt med at kigge efter den i min navle"
Farvel sårets ømme:
(...) " Farvel da
- Farvel perfektion
Håbløse million
Tanker og ønsker! (...)
(..)hvad så nu?
hvad så med drømmene?
hvad så med sømmene
til håbets skjorte (...)
Selve ideen med at nedfælde erindringer og livsfilosofier som digte, synes jeg er original, og jeg havde faktisk en fin læseoplevelse. Nogle vers kunne jeg slet ikke relatere til, men andre gav stof til eftertanke - smil og genkendende nik. Nu er denne samling, forfatterens tanker og hans oplevelser, derfor er han naturligvis centrum. Jeg savnede alligevel mere dybde i flere af versene - hvor nogle går tæt på og lukker mig ind, er andre perifære, og lader mig tilbage med en noget tom indsigt. Men jeg havde som nævnt, en rigtig fin læseoplevelse, og må igen erkende, at digtformen kan mere, end jeg i mange år, har tiltroet den.
© Bognørden
Forfatter: Mads-Peder Winther Søby
268 sider empey.dk
Anmeldereksemplar