Pin It

lyst har

Denne lille novelle er forløberen til den nye thriller De smukkeste, der udkommer 1. marts 2016 her i Danmark. 

Karin Slaughter står meget højt på min liste over sublime krimiforfattere, hun har hidtil leveret hver eneste gang, og forventningerne til den nye er i top. Så derfor skulle denne lille appetitvækker naturligvis læses inden den nye kommer på gaden.

Julia er 19 år gammel, studerende, bor på kollegium og brænder for at hjælpe de hjemløse. Derfor arbejder hun bl.a. som frivillig med at dele mad og tæpper ud, og gå til hånde omkring byens svageste. En 19 årig pige er forsvundet, da hun en aften går ud efter is, kommer hun aldrig hjem igen. Julia kaster sig med stor interesse over sagen og begynder at grave i andre forsvindinger i området. En dag forsvinder også en af de unge hjemløse kvinder, Julia opdager, at de to kvinder begge er unge og smukke med lyst hår og blå øjne, og hendes interesse for forsvindingerne stiger. Samtidig er Julia en ung usikker pige, hun er efter sigende smuk, men stadig jomfru og med alle de usikkerheder, der ligger i teenageårene. For første gang har hun en fast kæreste, men spørgsmålet er jo så, hvornår hun skal tage forholdet til næste fase (sex) og ifald hun gør det, mister han så interessen for hende? Vi følger Julias hverdag, tanker om studier, familie, søskendekærlighed(problemer) og en lærer, der ikke holder sig til at kommentere opgaver. Og endelig kommer der en form for svar på alle Julias spørgmål og tanker omkring de forsvundne kvinder.

Slaughter skriver som altid spillevene, hendes personer er bundsolide og meget realistiske, således også Julia. Læseren kommer med helt ind under huden på den unge kvinde, og denne thriller novelle fuldfører sin mission; at vække interesse og give baggrundsviden til romanen bliver udgivet - jeg skal gøre det kort; jeg glæder mig.


© Bognørden

 

Forfatter: Karin Slaughter

150 sider HarperCollins Nordic

Pin It