Blod på sneen

: Oprettet: 24. april 2015

blodpaasneen

Blod på sneen er første bind om fiskeren.

Jo Nesbø behøver næppe den store præsentation, men kender du ham ikke endnu kommer en lille update: Dette er forfatteren bag de 10 bøger i serien om Harry Hole, og de to enkeltstående krimier: Sønnen og Headhunteren

Jeg har været med gennem hele forfatterskabet, Jo Nesbø er på toppen af skandinavisk krimi/spændings genren, han er en sublim formidler og har med de forskellige udgivelser bevist, at han evner at skabe mangfoldigt. Blod på sneen er første del i en ny thrillerserie, anden del: Mere blod udkommer i efteråret 2015.

Denne meget korte roman er yderst levende og velskrevet, sproget bobler og siderne vendte faktisk sig selv - Nesbøs persongallerier er bundsolide, også i denne nyeste, han formår at skabe levende mennesker med social slagside, og selv om det er en stereotyp figur i denne genre, evner Nesbø alligevel at fremstille en original. Og læseren er med helt inde under huden på Olav, det er kræs for kendere.

Olav er lejemorder, han er vokset op i et hjem, hvor mor var alkoholiker og far kun kom forbi for at hente penge og tæve mor. Olav er ord og talblind, hvilket indskrænkede hans karrieremuligheder en del. Han fandt så ud af, at han kan slå ihjel - så det gør han. Olav har bare et problem: han bliver meget nemt forelsket og det forstyrrer hans arbejde. Olav arbejder for den ene af Norges to store kokain-konger, og han får tilbudt et nyt job: han

skal dræbe chefens kone og få det til at ligne et indbrud. Den er Olav med på - lige indtil han ser chefens kone... Og bliver forelsket i hende. Handlingen veksler mellem Olavs tilbageblik på barndommens muligheder og grusomhedder, og hans nutidige problemer med at udføre arbejdet uden at følelserne får overtaget - Vekslingen virker dobbelt, da den både giver læseren et solidt indblik i Olavs handlemønstre og personlighed, og samtidig trækker spændingen i forhold til de nutidige handlinger - og det virker.

En stor del af min glæde ved Nesbøs forfatterskab, er hans sublime evne til at skabe figurer. Nuvel, de er skæve, har som regel social slagside og måske et misbrug - Men de er levende og frem for alt realistiske. Nesbø skaber figurer læserne kan relatere til, og måske endda holde af - og det skete faktisk her for mig. Jeg kom faktisk til at holde af Olav, den humoristiske og hjertevarme lejemorder, det var en ny oplevelse. Derudover evner Nesbø som få at skabe et spændingsunivers, han er stilsikker som få, og han leverer ganske simpelt hver gang.

Præcis som alle de forgående, er også denne roman rå i sin opbygning. Men trods det rå i både tema og handlinger, bliver det på intet tidspunkt for meget eller for kvalmt. Spændingen holdt hele vejen, og uden at sige for meget, kan jeg love en virkelig uventet slutning, der lover rigtig godt for de næste i serien - jeg glæder mig allerede.