Pin It

isbaderen

Isbaderen er 6. bind i serien om de norske kriminalfolk.

Denne adskiller sig noget fra de forgående, da vores hovedperson ikke er med i denne, bortset fra en meget lille birolle. I stedet udfoldes Gunnarstranda og Lena… Og det gøres rigtig godt

Det er igen en pageturner, den er yderst velskrevet og glider nærmest ned af sig selv.
Desværre var der et par episoder, hvor jeg synes at utopien sneg sig ind, og gjorde mig en anelse irriteret. Dog ikke i en sådan grad, at det påvirkede den samlede oplevelse.

Dahl kan altså noget med ordene, som er få forundt. Nu har jeg været med hele vejen, og gennem disse seks bøger, har jeg været rigtig godt underholdt, holder mere og mere af ”mine” personer, og glædes hver gang over den sproglige formulering Dahl lægger for dagen.

Det er synd han ikke er mere udbredt end som så, for han skriver fantastisk, plottet er sikkert hver gang, spændingen er med læseren, og endelig er det lidt gammeldags politiarbejde hans øjesten… Og dét er jeg vild med.

Gå endelig i gang, de kan sagtens læses hver for sig, men jeg vover pelsen og siger start med den første, og du vil hænge på hele vejen :D

Jeg håber der kommer mere om afdelingen, meget snart.

 

 

© Bognørden

 

Tidligere udkommet i serien:

Manden i vinduet

Lille soldat

Den fjerde røver

Sort engel

Kvinden i plastik

 

 

Forfatter: Kjell Ola Dahl

384 sider Modtryk

Pin It