Pin It

en ronkedors bekendelser svend refslund poulsen 2 270x400

Svend Refslund Poulsen har i mere end fem årtier arbejdet som læge og kirurg i det meste af verden. Fra Skandinavien over Grønland og Færøerne, til Afrika, Mellem- og Fjernøsten og de seneste 25 år med egen praksis i Spanien. Nu, i en alder af 78 år, kan de danske læsere for første gang stifte bekendtskab med lægens verden.


Som titlen lover, er bogen sammensat af otte nedslag i forfatterens erindringer. Fra den unge mand fik sin ringe eksamen, så ringe, at han ikke kunne blive andet end læge. Hurtigt fandt han ud af, at Sverige havde så enorm mangel på læger, at danske studerende blev ansat som fuldt uddannede læger. Sverige blev derfor springbrættet til et læge-liv, hvor hurtige beslutninger blev en livslang passion. Afsides bygder i Grønland afløste Sverige, og siden kom der bl.a. skibslæge på det lange CV. Ronkedoren har levet ude i verden og trivedes med både at være enlig beslutningstager og kunne udføre sit arbejde som kirurg, ofte under meget minimalistiske forhold. Først som ældre kommet tilbage til et Danmark, der på mange måder skuffer ham, og her i det kolde nord, har han brugt ulvetimen i de tidlige morgener på at tænke tilbage og reflektere over livet. Her oplyses om tidligere og nuværende arbejdsmetoder mens der luftes alt fra meninger om Klaus Rifbjerg, over forfatterens tilknytning til det hedengange danske Fremskridtsparti over fortællingen om at måtte ud og rundt om huset for at komme over på den anden side af et operationsleje. 

Sproget er letlæseligt og nedslagene er lette at læse, enten i små bider eller i sin helhed. Dog savnede jeg, at fagsproget var ”oversat” det er trods alt ikke mange udenforstående, der er inde i lægers fagtermer. Svend Refslund Poulsen skriver selv, at han er grænsende til det narcissistiske, og det bærer fortællingerne præg af – selv om jeg aldrig rigtig kommer til at kende ronkedoren, dertil er der for lidt menneske i fortællingerne. Hvor der stort set er fravær af børn og anden familie, er der, udover forfatterens egne oplevelser, ofte beskrivelser af de samfund og de mennesker, der har krydset lægens vej. Og jeg indrømmer blankt, at jeg blev stærkt provokeret flere gange fordi jeg synes jeg oplevede skræmmende læsning. Som for eksempel da lægen her, helt bevidst vente ryggen til en pige, der netop havde født sin fars barn. Når den danske studerende uden blusel tog ansættelse som psykiater. 


Her et par eksempler fra bogen:


”Den slags blev ordnet uden småligt hensyn til informeret samtykke, som blot ville have forplumret problemet – lægen vidste jo alligevel bedre”.
Om at sætte spiraler op i grønlandske kvinders livmoder.


”Min diagnose var hysteriform adfærd, og jeg brugte hendes tilfælde til at fortælle personalet, hvordan sådanne patienter kunne reagere og simulere fysisk sygdom {…} Tre uger senere døde min ”hysteriker” i Nuuk af kræft i æggestokken”


Nu er det litteraturen og ikke handlingerne jeg anmelder, hvilket helt klart minimerer de vredesudbrud jeg ellers kunne have frembragt. For jeg er vitterlig rystet og provokeret over, hvordan lægegerningen har været før i tiden. Jeg er, modsat forfatteren, glad for de nye arbejdstidsregler og den større indberetningspligt, for jeg tænker, at det højner patientsikkerheden. Og så synes jeg, at dobbeltmoralen i, at undlade at indberette incest og så at påråbe sig omsorg for grønlændernes fremtid – det skriger til himlen.


En ronkedors beretninger er yderst tankevækkende og stærkt provokerende punktnedslag i et lægeliv, hvor forandringerne, trods de mange årtier, på nogen områder er enorme og på andre ganske små. Har man bare den mindste interesse i Grønland og grønlændernes livsvilkår, så bør man læse denne bog.

 

 

© Bognørden


Forfatter: Svend Refslund Poulsen

176 sider Forlaget Rydendahl

Anmeldereksemplar

Pin It