Pin It

 

nina bang

Nina Bang er den første bog i en serie om mennesker, der gik forrest. Serien er målrettet skolebørn til både tema- og frilæsning. Lixtallet er 27.

Forfatteren står bag flere bøger til børn og unge, bl.a. har han skrevet bøgerne om de skandinaviske opdagelsesrejsende Vitus Bering, Jens Munk og Hark Oluf m.f.

Nina Bang var på mange måder en foregangskvinde, hun kom fra er velstillet, konservativt hjem, men blev meget tidligt socialist, og brugte hele livet på at kæmpe de svages sag. Nina ville læse på universitetet - og kom til det. Hun ville have bedre vilkår for kvinder, både på arbejdsmarkedet, og i samfundet som helhed. Nina blev journalist på bladet Socialdemokraten, hun blev den første kvinde, der kom i folketinget, i øvrigt i den første socialdemokratiske regering i Danmark. Hun blev undervisningsminister, skaffede bl.a. bedre folkeskoler, mad til alle børn, idræt på skemaet og en skole, hvor børn ikke længere skulle undervises i udenadslære, og hun nægtede anerkende kongen. Men Nina arbejde så hårdt for at sikre de svage, at hun til sidst sled sig selv op.

Bogen er skrevet i korte træk, den indeholder ligeledes en tidslinje over både Ninas liv og nogle vigtige datoer i Danmarkshistorien. Som temalæsning er bogen virkelig god, den giver hovedtrækkende, og levner rigtig meget rum til yderligere snakke og en mere dybdegående indsigt i kvindekampen og socialismen. Som frilæsningsbog, vil den med sikkerhed afstedkomme mange spørgsmål, og der bliver rig mulighed for at tale om demokrati, kvinde- og fagforeningskampe og ikke mindst velfærdsmodellen. Så en genopfriskning til de lidt ældre læsere og en rigtig fin introduktion til de unge læsere.

 

 

© Bognørden

 

Forfatter: Kåre Bluitgen

Illustrationer af Thomas E. Mikkelsen 

42 sider Turbine

Pin It