Så er hun her igen, den canadiske forfatter med en baggrund som både engelsklærer og advokat. Og så er hun kvinden bag Naboparret, der udkom på dansk i 2016. Se mere nederst her på siden . En fremmed i huset strøg til tops på bestsellerlisterne i både USA og England ved udgivelsen, Lapena lader til at have bidt sig fast i domestic noir genren.
Karen og Tom har været gift et par år. Tom er revisor Karen arbejder i genboens bedemandsfirma. Parret lever stille og tilbagetrukket, faktisk ser Tom kun sin bror og Karen ser kun genboen Brigid. En aften kommer Tom hjem og finder huset forladt. Hoveddøren er ikke låst, væk er Karen og hendes bil, mens både hendes taske og mobiltelefon ligger i huset. Tom forsøger forgæves at finde Karen og blot få minutter efter han har ringet 112, banker politiet på og siger, at de muligvis har fundet Karen – Men, hvordan kan de finde hende så hurtigt? På byens hospital vågner en kvinde efter et voldsomt trafikuheld. Hun kan intet huske om hverken ulykken eller, hvad der er gået forud for den. Kvinden er Karen, eller er hun? Karen, der aldrig overskrider fartgrænserne, altid lever roligt – Karen, som nu er tiltalt for hasarderet kørsel, og faktisk også bliver tiltalt for mord, da en død mand, findes i nærheden af, hvor Karen kørte galt med bilen. Men, hvad er op og ned i sagen? Har Karen noget med dødsfaldet at gøre, hvad lavede hun i det hele taget i det lyssky nabolag – og frem for alt, tror Tom på hende – og, hvad med veninden Bridget? For når det kommer til stykket, kender ingen faktisk Karen særlig godt.
En fremmed i huset er, præcis som forgængeren, en letlæselig domestic noir roman. Sproget er let, kapitlerne korte og indeholder hovedfigurernes fortællinger. Handlingen er levende, figurerne er nogenlunde realistiske og vægten er atter lagt på det psykologiske. Vekslingen mellem figurerne fungerer super godt, og giver handlingen dybde.
Naboparret formåede at overraske, fastholde spændingen og læseren helt frem til slutningen. Det synes jeg desværre ikke lykkedes denne gang. Det er for let at gennemskue plottet, handlingen bliver aldrig så levende, at jeg evnede at fastholde spændingen. Og endelig var der indimellem lidt grus i figurernes maskineri – jeg kom ikke helt til at tro på dem og deres handlinger - det blev en anelse for opstyltet.
Men underholde, det kan hun Shari Lapena. Selv om jeg ikke synes, at denne toer kommer helt på niveau med debuten, så er den afgjort læsværdig og ganske underholdende. Er du, som jeg, en ivrig læser af psykologiske romaner, så er dette afgjort et godt bud på vinterens læsning. Og så skriv navnet bag øret, for jeg tror, at der er mere godt i vente.
© Bognørden
Tidligere udkommet og anmeldt på Bognørden:
Naboparret – Læs anmeldelsen her
Forfatter: Shari Lapena
300 sider Gyldendal
Oversat af Steffen Rayburn-Maarup
Anmeldereksemplar