Det er aldrig for sent - at blive den man er

: Oprettet: 24. oktober 2016

anja

Anja Andersen er Danmarks bedste kvindelige håndboldspiller

Hun har begejstret og forarget i sin tid som professionel spiller og træner. I dag er Anja coach.

Anja er vokset op som mellemste barn i en håndboldfamilie, hvor både mor og far spillede. Tidligt fandt hun glæden ved håndbold, men den blev også tidligt et sted Anja kunne flygte hen, når hun havde haft endnu en konfrontation med sin far. Anjas far råbte højt og skælte ofte ud, ligesom han ikke accepterede svaghed. Det blev starten på rigtig mange år, hvor Anja mødte urefærdighed med vrede. Anja har altid elsket at lege og håndbold var i mange år en leg, hvor hun utrætteligt blev ved at søge at blive den bedste. Men det sporten blev også et møde med mennesker, der siden barndommen har forsøgt at lægge låg på Anja, fået hende til at føle sig forkert og ikke mindst behandlet hende anderledes end andre. Det har givet mange konflikter, ikke mindst med faderen og Ulrik Wilbæk, for det slår gnister, når to mennesker med kæmpe egoer og store temperamenter er uenige. Anja beretter om op og nedture, kampen for at være en del af et team og kampen for at blive lyttet til. Da hendes hjerte sætter en stopper for den aktive karriere, udvikler Anja nye mål, men det er først da en stor personlig krise indtræder, at Anja tager hele sit liv op til revision.

Jeg har altid set Anja som en fantastisk inspirator, min datter har haft hende som forbillede i sin egen håndboldtid, og Anja har i det hele taget fyldt meget i vores håndboldliv. Jeg har til gengæld også altid set Anja som et meget privat menneske, der egentlig hellere var foruden al opmærksomheden - Hun har bare altid evnet at sætte sig selv i orkanens øje.

Denne bog er en hudløs og meget personlig fortælling om et menneske, der livet igennem kæmper med at finde sin egen identitet. Hun er ærlig omkring sit temperament, sine følelser på tidspunktet men også om sin ensomhed. For der er ingen tvivl om, at Anja har været meget ensom, der midt i det hele.

Bogen er herlig fri for namedropping og sladder. Nuvel, der er en del om Ulrik Wilbæk, og det meste er lidet flatterende. Men Anja er ikke den eneste spiller, der har givet et anderledes billede af denne håndboldens store leder - men jeg synes hun gør det sagligt. Ligeledes har Camilla Andersen tidligere skrevet om de to kvinders forhold, og Anjas fremlæggelse stemmer ikke overens med Camillas - Men udover at give anledning til at tænke på, at der altid er tre sider af samme sag: den ene part, den anden part og så sandheden, giver det naturligvis stof til eftertanke, men ellers er det uden betydning for budskabet i denne bog.

Budskabet er: se dig selv, se dine medmennesker og vær til stede i nuet. Lad være at diktere andre mennesker, lad dem vokse ved at give dem ansvar for sig selv og egen læring. Og størst aftryk sætter Anjas historie, for jeg har fornemmet hendes smerte, hendes ensomhed og hendes frustrationer. Og nu bøjer jeg mig i støvet over, hvor stor en rejse hun har været på, hvor meget hun har forandret sig og, hvor meget det må have kostet dette private menneske, at lukke op for det inderste. Velskrevet, levende og virkelig vedkommende fortælling, der giver anledning til selvindsigt hos læseren.