Pin It

karen jeppe


Karen Jeppe er andet bind i serien ”De gik forrest” første bind om Nina Bang udkom i 2016. Serien omhandler danskere, som var foregangskvinder- og mænd på deres tid. Det være sig indenfor Humanisme, videnskab og i politik. 


Karen Jeppe blev født i Jylland i 1876. Da hun rundede sit første leveår, blev hun ramt af lungebetændelse, som var livstruende på den tid. Ikke mange troede på, at Karen ville klare den, men det gjorde hun – desværre blev det begyndelsen på et liv med et noget plaget heldbred. Men det skulle ikke holde Karen tilbage, hun fattede interesse for de mennesker, der levede med krig, slaveri og sygdom, og rejste til Tyrkiet for at hjælpe det armenske folk, der var voldsomt angrebet af tyrkerne. Resten af sit liv, brugte Karen Jeppe på at hjælpe krigens ofre, tankevækkende er det da også, at hun døde i Aleppo, den syriske by, der igen i dag, er hårdt plaget af både Islamisk Stat og præsident Assad.


Bogen henvender sig til de mindre skolebørn, jeg vil mene fra 3. klasse og opefter. Sproget er i korte sætninger, mens private fotografier hjælper til at sætte tingene i perspektiv. Historien og Karen Jeppe er på alle måder vigtig, ikke mindst, da nogle af de grusomheder, Karen oplevede for over 100 år siden, igen i dag er aktuelle.
Bogen er voldsom i beretningen, jeg vil derfor anbefale at der er ”voksen-adgang” for der vil med garanti komme mange spørgsmål og tanker frem i barnet, ligesom der er nogle steder, hvor forfatteren beskriver hændelser, uden at følge dem op – dér skal der være mulighed for at barnet skal kunne snakke om tingene, og få spørgsmål besvaret..

 

I helheden er serien super god og vigtig. Jeg vil mene, at serien kan bruges både som undervisningsmateriale, til børnenes frilæsning og som højtlæsning.

 


© Bognørden.

Tidligere udkommet i serien: De gik forrest – og anmeldt på Bognørden:


Nina Bang - Læs anmeldelsen her


Forfatter: Kåre Bluitgen

48 sider TØKK

Anmeldereksemplar

Pin It