Første bind i trilogien om Oxen
Jeg har ventet et stykke tid på at få fingre i denne bog… Og for filan, den var ventetiden værd.
Sjældent har jeg læst så sublim en dansk krimi/spændingsroman, med så meget fart på at man efterlades nærmest tom når sidste ord er læst.
Jens Henrik Jensen skriver fantastisk godt, sproget er rent, flydende og passagerne så godt bygget op, at siderne vender sig selv mens øjnene skal holdes i skak, for ikke at fortsætte deres eget liv længere nede i teksten.
Plottet starter på side 1, fortsætter i hæsblæsende tempo hele vejen igennem handlingen, mens vi stifter bekendtskab med persongalleriet, og det udvides jævnt. Jeg fik gode minder frem fra en anden sublim konspirations teoretiker: David Baldacci i Kamelklubben.
Jeg savner en lille bitte smule mere viden om mine personers indre liv, dog ikke så meget, at det trækker mig ned, men så meget at jeg bliver nødt til at håbe/ønske, der kommer flere bøger omkring dette makkerpar… For jeg vil absolut mere med dem
Politiarbejdet er fuldkommen realistisk, der er ingen slinger i valsen under opklaringsarbejdet, vi er med hele vejen samtidig med at vi selv gætter med fra sidelinjen, uha det var en fryd at læse
Alt i alt: en sublim oplevelse, bogen er så komplet på alle punkter, at en kriminørd ikke kan andet end læne sid tilbage og nyde det
Jeg kan ikke vente på en evt. fortsættelse… den MÅ bare komme… og gerne snart
© Bognørden
Forfatter: Jens Henrik Jensen
411 sider Politikens Forlag