Første bind om nogle af domkirkebyens nye indbyggere

”Røverhistorier fra Roskilde” er Helga Waages litterære debut. Helga Waage er i dag bosat i Tyskland, men hun er opvokset i Roskilde. Hun er uddannet jurist, og har været ansat både i justitsministeriet og ved EU-domstolen i Luxemburg. ”Røverhistorier fra Roskilde” fortsætter, for den anden udgivelse i serien, er lige på trapperne.

Handlingen har to hovedspor: Den 35 årige kriminelle Leo Lundgren fra Svendborg, og den 27 årige jurist Sørine Benz fra Ringkøbing. Begge forlader deres vante liv, for at slå sig ned i Roskilde.

Leo har været kriminel det meste af sit liv, endelig havde han fundet et job, han var rigtig glad for, men så blev han fyret af både kæresten og chefen, og måtte finde nye måder at skaffe penge på. Så var det, at Leo kom i tanke om sin fars tante Agnete. Agnete bor i et kæmpestort hus, ja nærmest et slot, i Roskilde. Leo håber, at han kan bo lidt hos Agnete, og snyde hende for nogle penge mens han er der. Agnete tager imod Leo med åbne arme. Den ældre dame bliver virkelig glad for Leos selskab – og omvendt, og så har Agnete en rigtig god indvirkning på Leo. Så da Agnete foreslår Leo, at han skal gå til frisøren, gør han det. Hvad der bare skulle have været et klipning, bliver et vendepunkt i Leos dagligdag i Roskilde, for frisøren Mathilde er virkelig en dejlig kvinde, synes Leo. Men, kan Leo nu også holde sig fra kriminalitet?

Sørine er lige blevet færdig som jurist, og hun har fået sit allerførste job. Godt nok er der langt fra familien i Ringkøbing til Roskilde, men Sørine håber at finde nye venner i Roskilde, og hun glæder sig rigtig meget til at starte på sit nye job. Sørine flytter ind på et værelse i en opgang, hvor man virkelig trives og tager hånd om hinanden. Også på jobbet er Sørine omgivet af søde mennesker, så hun er faktisk kun stødt på dejlige mennesker… ja altså, hvis man lige ser bort fra den selvglade løber, der trænede til sin ironman, og nær havde blæst Sørine omkuld, på hendes første løbetur i Roskilde. Den rolige velkomst bliver dog ændret da Sørine med meget kort varsel, bliver bedt om at tage et møde i retten for en kollega. Hendes allerførste grundlovsforhør bliver derfor helt anderledes end Sørine nogensinde kunne have forudset – ikke mindst fordi Leo Lundgren, den mand, hun skal prøve at få i fængsel, sidder pænt ved siden af sin forsvarsadvokat: den selvglade løber. Og således er der lagt op til, at de to spor udvikles og efterhånden også flettes sammen.

Forfatteren lover en bog til børn fra mellemskolen og op. Jeg kan se konturerne, men det lykkes desværre ikke at komme helt i mål. De dele, der skal være til de mindre børn, bliver for kunstige for de ældre læsere, og vise versa. Jeg savende redigering af både sprog og handling, og sidder tilbage med en følelse af, at forfatteren er ladt i stikken. Der er simpelthen alt for mange gentagelser og for mange kunstige episoder, der udelukkende har til hensigt at forklare, hvordan dele af juraen arbejder. Hvilket bringer mig hen til sproget: lixtallet er flere langt over, hvad (mellem)skolebørn kan navigere i. Derfor er der nogle uvedkommende afsnit, der ligesom flagrer i vinden – som ikke kan finde ind i resten af konteksten – det er virkelig ærgerligt.

Udover de sproglige anker, har jeg store problemer med dele af handlingen;
”Røverhistorier fra Roskilde” sælges som en humoristisk fortælling om en ”uheldig” kriminel, der havner i problemer, mere eller mindre planlagt. Men bortset fra en enkeltstående ”drengestregs” episode med en kalv, så er det alvorlig kriminalitet, der fortælles om. Specielt spirituskørsel er langt over grænsen for humor, og endnu mere for humor i børnehøjde. I bogen udmøntes straffen også, desværre får man et, i bedste fald uheldigt, billede af, at den slags kriminalitet, ser man let på i Danmark. Det er ikke (børne)humor, det er en negligering af de moralske aspekter, børn også skal pejle efter.

Jeg synes, at forlaget har svigtet stort her. Forfatteren sprudler af fortælleglæde, blandingen mellem falden på halen” komik, misforståelser og indsigt i virkelighedens retspraksis, er efter min bedste overbevisning unik, også derfor er det trist at opleve en børnebog, der i dén grad savner redigering. Jeg ved, at der er en efterfølger i støbeskeen. Jeg krydser fingre for, at der kommer noget redigering ind over denne gang. Så der forhåbentlig fremkommer langt mindre Rasmus Seebach, færre sproglige udfordringer og ingen grov kriminalitet, der negligeres. Kort sagt: så forfatteren kan lade sin fortælling strømme.

© Bognørden

Forfatter: Helga Waage

310 sider mellemgaard

Anmeldereksemplar