Pin It

Baest

Ny stor skæbneroman fra Ane Riel

Ane Riel har gennem tiden udgivet både børne- og undervisningsbøger. "Bæst" er tredje roman fra den prisvindende forfatter, som med "Slageren i Liseleje" og "Harpiks"er hædret med flere priser, bl.a. vandt hun med "Harpiks" Glasnøglen i 2016 for Nordens Bedste spændingsroman. Sidstnævnte er solgt til udgivelse i 23 lande, og er ved at blive filmatiseret med bl.a. Sofie Gråbøl på rollelisten. Bæst er derfor både længe ventet, og ikke mindst med tårnhøje forventninger til kvaliteten. 

I en dal et sted på Balkan, lidt uden for en by, ligger gårdene spredt. På den ene gård bor Mirko med sin familie, på en anden gård bor den unge kvinde Danica og hendes døve mor. En dag bliver Mirko inviteret med sin far over til Danicas gård – og så er hans skæbne beseglet. Mirko forelsker sig afgrundsdybt i Danica, og intet kan dæmpe hans kærlighed. Heller ikke da Danica gifter sig med Karl, en kæmpe af en mand, og de får en søn sammen, kan Mirko slippe forelskelsen. Danicas søn Leo er usædvanlige dreng, der allerede som spæd har enorme muskler og ingen muligheder for at styre de voldsomme kræfter. Danica og Karl har svært ved at trives med Leon, mens Mirko og Leon synes at danne et unikt bånd fra første færd. Snart er Mirko den eneste, der rigtig forstår at omgås Leon. Men Leon er ikke kun en kæmpe, lige så stor han er, lige så lille er hans hjernes udvikling. Derfor giver det konstant problemer, at Leon ikke ved noget bedre end bløde ting, helst pels, som han kan kæle med i timevis. At ville kæle, og have svært ved at styre sine kræfter, er jo dømt til at kollidere. Det er netop efter sådan en kollision, at vi møder Leon, som nu hedder Dodo. Dodo sidder i en lysning og venter på Mirko, og mens han venter på deres aftalte mødested, så får kragen (og læseren) et unikt indblik i Dodos hjerne. Det bliver en skæbnefortælling om Mirko, Leon, Danica, Karl og de mennesker, de møder under deres gang på jord.

Rammernes anonymitet står i skarpt kontrast til handlingen. Fortællingen skifter i hovedreglen mellem Dodo, Mirko, Danica og Karl, hvilket belyser handlingen fra flere sider. Samtlige figurer er spillevende, identificerbare, og som vi mennesker er flest: et produkt af vores samtid og opvækst. Dét, der så åbenbares indefra, se dét, er måske en helt anden version. Riels fremvisning af figurer kan sammenlignes med at pille løg: lag efter lag skrælles lagene af, for til sidst at lade figurerne stå hudflettet og blottede tilbage. Mirko, den gode og eftertænksomme dreng, der med sin barnlige forelskelse er dømt til et skæbnefællesskab med sine naboer. Danica, der tager sig friheder i sit fangeskab. Karl, der elsker naturen og forsøger at glemme barndommens mørke stunder, for så alligevel at gense barndommens mørke. Og så Leon. Leon, der aldrig har tænkt en ond tanke, men alligevel ofte ender med at forvolde smerte. Vi kender hinanden til tænderne, men hvad er der egentlig inde bagved, og hvem er det vi forsøger at hjælpe?

Denne tredje skæbneroman blev også den førte, hvor jeg faktisk oplevede, at romanen var tung og langsommelig at læse. Ikke, at sproget er tungt – tværtom. Men, ”Bæst” skal synke ind, den sætter afsindig store aftryk, så store, at det kræver fuld opmærksomhed og eftertankens grundighed. ”Bæst” er (endnu) en fortælling om den svære kærlighed. Den slags kærlighed, der blandet med afmagt, har potentiale til at blive til svigt, og grusomheder forklædt som kærlighed. Den slags, som Riels krøllede hjerne er en mester i at formidle. Samtlige figurer i hendes tre romaner, er formet af forfatterens kærlighed til de skæve eksistenser, vores verden også rummer. Hun fremstiller og fremviser sine figurer sådan, at uanset, hvor på deres vej vi møder dem, så bades de i det kærlige spotlight Ane Riel lader dem bade i.

Jeg har tidligere hyldet Ane Riel for hendes krøllede hjerne – det gentager jeg her! Selv om Riel har lånt fra Steinbecks univers, ladet sig inspirere af hans ”Mænd og mus” har hun brugt inspirationen til at skabe sin helt egen unikke fortælling. Persongalleriet er forholdsvis smalt, hvilket altid levner rum til fordybelse, og fordybelse er der garanti for hos Riel. I ”Bæst” som i de forgående romaner, kan læseren være sikker på at komme HELT ind under huden på figurerne. Men vi kan ikke være sikre på, at det menneske, hvis egenskaber, stod klokkeklart på nethinden på side 10 rent faktisk er det menneske, der står blottet tilbage på den sidste side. Navnet er måske det samme, men er mennesket – og, hvem er egentlig bæstet her?

At dele en fantastisk oplevelse uden at afsløre for meget, er en svær balancegang. ”Bæst” er en af de virkelig svære, for der er SÅ mange detaljer, så mange menneskelige krinkelkroge, så megen kærlighed og lidelse, at det kræver Leons kræfter at holde bæstet essens indenbords. For hun har gjort det igen, dronningen af de skæve hjerner, mesteren ud i portrætteringen af skæve eksistenser og særegne skæbner. Skulle nogen have været i tvivl efter de første to udgivelser, så hamrer Ane Riel med ”Bæst” en pæl gennem det faktum, at der ikke findes nogen over, og ingen ved siden af: Hun ER indehaver af Danmarks ubestridt mest krøllede forfatterhjerne, og hun er sublim til at formidle fra den.
Eneste anke: ventetiden til det næste værk. For der SKAL komme mere – og lad det gå lidt tjept, tak!

 

 

© Bognørden

 

 

Tidigere udkommet og anmeldt hos Bognørden:

Harpiks - Læs anmeldelsen her

Slagteren i Liseleje - Læs anmeldelsen her

 

Forfatter: Ane Riel

384 sider Lindhardt & Ringhof

Anmeldereksemplar

Pin It