Marens vilje

: Oprettet: 26. april 2019

MarensVilje copy

Pernille Juhl har for længst slået sit navn som solid portrætforfatter fast.

Hun er forfatteren bag bl.a. den stærke serie om den Jyske familie Andersen, der martres af verdenskrigene. (se mere nederst) og er her tilbage med sin anden enkeltstående biografi, denne gang om Danmarks første kvindelige præst.

Maren Sørensen fødes ind i 1882 i en fattig jysk familie. Da hendes mor igen mister et barn, bliver Maren sat i pleje hos sin bedstefar, der er en meget troende og kærlig mand. Desværre bor bedstefaren hos sin søn Elias, som var en voldsom mand, hvis kristne tro, byggede på et mørke, som Maren frygtede. Derfor lagde hun tidligt kimen til en anden tro, og livet igennem blev frimenighedskirken Marens store passion. Maren uddanner sig til sygeplejerske og da hun efterfølgende møder den store frikirkeleder Niels Dael, begynder Maren på rejsen mod titlen som den første danske kvindelige præst. Gennem frimenigheden hører Maren om kvalerne i Sønderjylland. De tidligere danskere er nu tyskere efter krigen i 1864, men mange vil være danske igen, og Maren rejser sydpå for at bistå det danske mindretal. Gennem to verdenskrige er Maren; sygeplejerske, sjælesørger, fundraiser, prædikant og frihedskæmper. Som om det ikke var nok, blev Maren også leder af Børnenes Helsehjem. En sommerlejr, hvor fattige og syge børn kom på et ophold med daglige solbade, havbade og solid og nærende kost – nå ja, og naturligvis med daglige doser af guds ord og fortællinger fra ”Plejemor” Men, da Maren bliver tildelt Ridderkorset få år før sin død, og ser tilbage på et liv omgivet af mennesker, et liv, der er levet på egne overbevisninger, er resultatet måske ikke helt så meningsfuldt som kampen for at opnå samme resultat.

Sproget er, helt i vanlig Pernille Juhl stil, tidstro. Jeg er vild med hendes sublime måde at træde tilbage i tiden og skabe et univers, der bare emmer at tid og sted. Juhl, har en super evne til at gengive livet under de to verdenskrige. Man kan som læser være fuldkommen sikker på, at alt er gengivet korrekt, og i tillæg er det formidlet så man er til stede – det er en kæmpe force i Juhls forfatterskab.

Til gengæld havde jeg for første gang problemer med portrætteringen. Maren kom aldrig rigtig ind under huden på mig. Der var for mange gentagelser, til tider var det for banalt, og så gør løse ender og ubekendte ikke ret meget godt for mig. F.eks. sad jeg flere gange og tænkte om Maren Sørensen mon var lesbisk – var det mon forfatterens mening? Dertil kom, at brugen af superlativer steg i takt med ideantallet, og her savnede jeg den dybe og mere konkrete fortælling, der kendetegnede starten på fortællingen og forfatterskabet i øvrigt. Hvad bestod gnidningerne med bestyrelsen og brugerne af Valsbølhus i? Og endelig de løse ender: jeg savnede, at der blev bundet sløjfer på Marens hjælpere – hvorfor endte det, som det gjorde, hvor blev f.eks. Nils af, da Ruth kom til etc. Det var som om, at sidste del af bogen, ”bare skulle være færdig” og det er en skam.

Pernille Juhl er garant for sublim formidling af livet i det jyske. Jeg har endnu en gang nydt godt af hendes enorme viden om landsdelen og dens glæder og sorger. Nuvel, jeg er en smule skuffet over ”Marens vilje” jeg synes ikke helt, den nåede op på de forgående udgivelser. Men, når det så er sagt, så er det en fortælling, der så afgjort kalder på at blive læst. For der er tydeligvis en mening med, at disse to stærke kvinder – forfatter og præst - krydser samme (sønderjyske) veje.