Pin It

Alla og klaveret

Alla og klaveret er første bind i en planlagt trilogi. 

Morten Kvistgaard er uddannet økonom og hans job bragte ham til Balkan, Rusland og Ukraine. Her mødte han hovedpersonens barnebarn, og hentede inspirationen til denne litterære debutroman.

Romanen er opdelt i små korte punktnedslag i to familiers liv. Alla er en ung og meget talentfuld pianist. Hun bor hjemme i Tjernobyl med sine forældre og udover klaverspillet har hun kun øje for musiklæreren Sebastian. Men Rusland er i en brydningstid, begge Allas brødre er gået ind i militæret, og da en ny dommerassistent kommer til byen, ser Allas far et lys i den unge mand. Således bliver det Max, der knuser Allas drøm om at studere på musikkonservatoriet i Moskva. Alla bliver dommerfrue, først i en lille by på landet og siden på Krim, der både under 1. verdenskrig, revolutionen, borgerkrigen - og igen i dag, er genstand for blodige angreb og optøjer. Alla og familien går ikke fri af den sult, der plager millioner af Russere, hun og familien lever stort set i konstant fare, for Alla er også en kvinde, der tager chancer når de byder sig, og da hun midt i kaos må stå for en stor del af familiens underhold, tøver hun ikke længe med at påtage sig opgaver, der måske ville afskrække andre. Mens årene gå, kommer læseren med rundt og bese de to familiers dagligdage, som med ægteskabet mellem Alla og Max, er blevet til en samlet flok. Brødrenes grusomme kamp ved fronterne, familiens kamp for retfærdighed og mad på bordet og Allas indre kamp er blot nogle af ingredienserne i første del af slægtsromantrilogien.

Sproget veksler mellem groft, hårdt og primitivt når scenen er sat i felten og ved en del mænd, mens Allas fortælling er blød, naiv og nærmest banal. Det stikker ud fordi det er så diametralt modsat. Jeg køber præmissen om at vise Allas ”kvindelighed og overklasse” og på den anden side mændenes grovheder. Men, Alla bliver for banal i udtrykket, et udtryk, der på ingen måde harmonerer med hendes handlinger.

Jeg mærker meget tydeligt forfatterens store interesse for familien, dét er altid en gevinst for en fortælling. Men, jeg sidder så til gengæld med flere uafsluttede passager, der desværre ikke får en afslutning. Så min tanke er, at der har været så meget at fortælle, at det har været svært at skære fra eller forlænge fortællingen. Derfor er der indimellem passager, der kommer til at virke som fyld, frem for at være en del af fortællingen. Lang mere slægt og langt færre krigsfortællinger, er et stort ønske fremadrettet.

Sproget er derfor den vigtigste årsag til, at fortællingen aldrig blev så levende for mig, som jeg havde håbet. Realistske, stærke personer i tanke og handling er et must hos mig. Jeg håber derfor, at forfatteren får tunet sig ind på sprog og personer i de kommende bind, som jeg faktisk ser frem til at høre mere om. Der er måske nogle ”knap så generelle” sider af familien, men, der er sandelig også rigtig mange sammenfald med ganske almindelige mennesker på Balkan. Og dén fortælling er stadig grusom og fortjener en stemme.

Alla og klaveret er ikke for sarte sjæle, det er livet jo desværre ikke altid. Romanen er yderst tankevækkende og beretter om en sort tid, vi meget gerne skulle have lært en hel del af. 

 

© Bognørden

 

 

Forfatter: Morten Kvistgaard

432 sider Saxo Publish

Anmeldereksemplar

 

Pin It