Vinterkrigen

: Oprettet: 22. februar 2019

vinterkrigen

Vinterkrigen blev mit trejde møde med denne forfatter

Odenseanske Finn Weidemann er igen på banen med en romanudgivelse. Weidemann er, ved siden af sit forfatterskab, lektor ved Syddansk Universitet. Litterært har han udgivet flere bøger indenfor både skøn- og faglitteraturen. Jeg har haft glæden af et par stykker – læs mere nederst på denne side.

Lars er 13 år. Han bor sammen med sine forældre og sin storebror Bjørn i et parcelhuskvarter. Lars er ”vejr-nørd” hans altoverskyggende hobby er vejret, ligesom hans store fremtidsplan er at blive meteorolog. Men, den ellers vante dagligdag vendes på hovedet, da Lars´ mor bliver alvorligt syg. Dag for dag trækkes den varme og kærlige mor væk fra livet i familien, og snart er det ”kun” Ingeniøren, der tegner veje for amtet, Bjørn, der ryger hjemmerul, drikker og rager på pigernes bryster og vejrnørden Lars til at samles om måltiderne. Moderens sygdom og senere død skaber naturligvis store omvæltninger i familien, og de daglige vejr-notater fra haven og radioværten Lars E. Christiansen bliver det faste holdepunkt i Lars´ liv. Ikke mindst fordi Lars samtidig går ind i den spæde teenagealder, hvor hormonerne titter frem og, hvor også seksualiteten spirer og skal udforskes. Forelskelse, alkohol og svigt synes at blæse med orkanstyrke ind i Lars´ nye tilværelse med fuld fart og uden, at Lars aner, hvad han skal gøre med alt det nye – udover at prøve sig frem. Så det gør han, prøver sig frem - med større og mindre held. For tankerne er mange, handlingerne nok velovervejede, men resultatet ganske ukendt og med svingende succes. Kort sagt: Lars forsøger at finde sig til rette med den nye identitet samtidig med, at han er nødt til at fastholde det sikre, for ikke at forsvinde.

”Selvfølgelig dør mor ikke. Ens mor kan ikke dø, når man er 13 år”

Romanen har Lars som jeg-fortæller. Lars tager læseren ved hånden og guider os gennem et halvår i en teenagedrengs liv. Siderne vender sig selv, sproget er legende let, det flyder og er så levende, at læseren bliver til Lars. Weidemann leger med sproget og viser sin sublime formidlingsevne ved at formidle samtidigt, vægte tragedie med humor og frem for alt med en helt unik dybde. Læg dertil, at Weidemann har skabt et fuldkommen tidstro univers, så sprog, figurer og omgivelser tager læseren med tilbage til isvinteren 1979 selv de små indslag og læren om vejret, blev en herlig oplevelse.

”Er far ikke kommet hjem? […] ”Kommer han ikke hjem før han skal på arbejde? Han skal vel barberes og have aftershave på” Hver morgen kommer far Old Spice på fra den hvide flaske med rød skrift, som står på badeværelseshylden. […] Duften af Old Spice er lig med morgenens duft. ”Han kan vel ikke tage ind på amtet uden at være blevet barberet?””

Vinterkrigen er en sublim fortælling af og om en dreng, der står på kanten af det spæde ungdomsliv. Dét andre oplever på et helt liv, oplever Lars på få måneder - Fortællingen har alle katastrofens ingredienser, men i stedet for ”kun” at frembringe en dyster og ganske ubærlig fortælling, har forfatteren evnet at skabe en spillevende fortælling, der emmer af kærlighed, humor, tragedie og frem for alt om håb. Persongalleriet er bygget op omkring Lars, og alle som én, fremstår spillevende, genkendelige og fulkommen realiste i både ord og handlinger. Jeg VAR Lars og jeg gennemlevede handlingen i 1978/79.

”De andre i klassen har været søde ved mig, efter mor døde. Lene har spurgt mig, om jeg var ok. Hun har også spurgt mig, om hun skulle bede for mig. Det synes jeg dog ikke, der er grund til. Der er ingen grund til at blande Gud ind i det. I forvejen bliver han blandet ind i alt for mange ting; konfirmationer, død og bryllupper. Han burde tage og blande sig lidt udenom engang imellem”

Jeg er i dén grad vild med Vinterkrigen og vild med Lars. Det her er en roman, der på samtlige barometre når toppen og faktisk truer med at sprænge skalaen. Det er meget længe siden, jeg har haft så sublim en læseoplevelse. ”Vinterkrigen” er varm, vedkommende og virkelig velkomponeret. Den emmer af forfatterens store menneske vid, og så er det en fortælling, der er tidsløs i både handling og formidling. For Lars findes i mange hjem verden over, og jeg kan garantere, at både unge og mere modne læsere vil kunne hente inspiration, genkendelse og måske endda lise fra fortællingen. ”Vinterkrigen” er en mustread til alle, der holder af solide fortællinger om livet på godt og ondt.