Guds bedste børn

: Oprettet: 23. august 2018

guds bedste born

Så er han tilbage, forfatteren, der sparkede døren ind til den litterære verden.

Med den prisvindende debut ”Planen” satte Morten Pape sig øverst på den autobiografiske hylde, og nu er han så klar med ”den svære toer” Pape er også uddannet manuskriptforfatter og har været episodeforfatter på DRs filmatisering af Jakob Ejersbos Liberty.

Jamil bor på Amager med sin mor. Han bor midt i konflikternes højborg, der, hvor danskere og indvandrere har deres egne krige. Jamil bliver accepteret på grund af sin ven Zeki, så da Zeki har brug for hjælp træder Jamil naturligvis til med det samme. Derfor er de to venner ude på sidste runde med reklamer, da en bil standser og to danske teenagere stiger ud af bilen. Inden Jamil når at opfange faren, ligger Zeki bevidstløs på gaden efter et slag med en kølle. Og da Zeki dør af slaget, er Jamil pludselig uønsket – både i kvarteret og inde i sit eget hoved. De to i bilen er fætrene Mickey og Simon. De er også opvokset på Amager og har en meget stor andel i krigene mellem banderne. Da Simons mor døde kom han i pleje hos sin moster, Mickeys mor. Så de to drenge er næsten brødre, og de er opvokset med: Familie først. Så da Mickey dømmes for drab og Simon for medvirken, forventes det, at de holder tæt og tager straffen. Men, noget falder naturligvis fra hinanden inde i de berørte familier. På trods af ghettoopvækst, omsorgssvigt, misbrug, integrationsproblemer og manglende menneskelige kompetencer, på trods af en hverdag med disse normer, så vender overfaldet op og ned på samtlige berørte – og de er mange. Spørgsmålet er så om det er muligt at komme videre efter Zekis død. Og ifald det er muligt, hvordan kommer livet så til at forme sig – og, hvordan kunne det i det hele taget ende så grusomt som det gjorde?

Romanens omdrejningspunkt er de tre drenge, der overlever overfaldet. På skift kommer læseren med helt ind under huden på drengene. Hvad tænker de, hvad føler de, hvad har livet puttet i deres mentale rygsæk indtil nu? De er spillevende, læseren er med helt inde i de mindste hjerneceller, der hvor drengene står hudløse og komplet blottede. Sproget flyder og Pape har igen fuldkommen styr på sine virkemidler – siderne vender sig selv og handlingen kører nonstop, også når bogen er på pause.

Fortællingen om dødsfaldet viser sig at være en fortælling med virkelig mange lag, for det er ikke ”bare” en fortælling om meningsløs vold. Det er en samfundskritisk fortælling om omsorgssvigt, den sociale arv, misbrug, magt, vold og det at forsøge at kæmpe sig op gennem livets lag, med de værktøjer man nu en gang er blevet givet. Mens romanens lag skrælles af, sker der jo også det, at læseren med garanti bliver stærkt udfordret på moralen, kommer i tvivl om hvem der egentlig er bæsterne i fortællingen og ikke mindst får læseren en mental rusketur, da fordomme jo både kan bekræftes eller skydes ned.

Romanen er fiktion bygget på virkelige begivenheder. Overfaldet på avisbuddet på Amager er virkelighed i al sin gru. Og da Pape både er indfødt amagerkaner, og kender en af de dømte, må han siges at have lidt mere kendskab til de involverede end den almindelige dansker. Hvad der, udover avisbuddets fuldkommen meningsløse død, er hentet i virkeligheden og, hvad der er fiktion er uvist. Og faktisk også ganske uden betydning for romanen, for den fremstår fuldkommen levende og realistisk ned til mindste grufulde detalje. Jeg har desværre også i mit professionelle virke, været nødsaget til at skrive indberetninger på børn, så jeg kan også her stå inde for, at Pape i grove træk, har evnet at skabe et fuldkommen realistisk billede af, hvordan børn tabes i systemet.

Guds bedste børn er en rå og grufuld dokumentar fra livets skyggeside. Temaerne er jo desværre evig aktuelle og derfor er romanen vanvittig vigtig og meget andet end blot underholdning. Den er tankevækkende og formår til fulde, at skabe levende mennesker som læseren med lethed kan relatere til – også selv om handlingerne måske er grusomme.

Jeg håber ikke, at filmene bliver andet end hobby for Pape, for hans litterære evner er sublime. Kender du ikke Pape, så er det på høje tid at stifte bekendtskab med ham. Er du en af de, der har haft fornøjelsen af Planen så gør jeg det kort – Det her er om muligt endnu bedre. Jeg kaldte Planen for Årets roman i 2015, nu bliver jeg nødt til at gentage det postulat, Guds bedste børn er Årets danske roman 2018

Morten Pape satte helt nye standarter for en debuterende forfatter. Faktisk havde jeg mine tvivl, om han nogensinde kunne matche Planens vanvittig høje niveau – men, jeg må bare bøje mig i støvet og konstatere, at han gjorde alle mine tvivl til skamme og har gjort det igen – skrevet en fuldkommen fantastisk roman. For med Guds bedste børn, hamrer Morten Pape en pæl igennem det faktum, at han er Danmarks bedste litterære dokumentarist.