Planen

: Oprettet: 2. november 2015

planen

Denne selvbiografiske debutroman er blevet til på baggrund af en kronik i Politiken. Og så fik Morten Pape Bogforums debutantpris for romanen, der satte nye standarter for debutanter.

Lad mig starte med at fastslå, at det er år siden, jeg har læst så velskrevet en roman. Sproget er fuldkommen fantastisk, siderne vender sig selv mens læseren rent faktisk bliver til Morten Pape. Pape har med denne roman, sparket døren ind til den litterære elite og skabt sig en plads blandt de absolut største.

Morten vokser op i Urbanplanen på Amager, der sociale boligbyggeri, der skulle skaffe billige boliger til de lavtlønnede. Morten er ældste barn i en familie, der består af Mor: bademester og rengøringsassistent, far: skiftevis i arbejde og arbejdsløs og de to mindre søskende Jonas og Pernille. Morten kommer i den lokale skole, hvor der fra start er kamp mellem forskellige grupperinger af nydanskere, og danskere, der ikke kan snuppe indvandrene. Her hersker gaden reglement, og dem, der slår hårdest opnår respekten, Morten er med sin ringe højde og briller, ikke den, der står øverst på hitlisten, men han evner alligevel at få nogle få venner. Men efterhånden som Mortens forældres ægteskab smuldrer, ender han som en ensom knægt, der ikke kan finde sin plads i livet. Faderen flytter og har mere travlt med en ny kæreste og dennes børn, end Morten og hans søskende. Moderen får en depression, der varer i årtier, og kommer ofte ikke længere end til sofaen. Morten overlades til sig selv, og i kampen om at finde en mening med livet, kaster han sig over både Islam, et fodboldhold kun for hvide drenge og ikke mindst hash i meget store mængder. Mens Morten kæmper sig igennem teenageårene rammer 9/11, Mohammed tegningerne og bandekrigene Danmark, og da Urbanplanen er samlingsted for mange forskellige mennesker og trosretninger, har Morten mere end rigeligt at kæmpe mod.

Jeg er fuldkommen blæst omkuld af denne roman, jeg tror ikke jeg tidligere har så stærk en debut. Den er, som nævnt, en sproglig perle. Derudover er den virkelig stærk i sin dybde, den er hudløs ærlig, vedkommende og ufattelig hård - Mød Morten, der formidler som en drøm, har en del på hjertet og ikke forskønner sin egen rolle.

Udover Mortens kronologiske fortælling om et liv i ensomhed, om et liv fyldt med svigt, vold og frygt er romanen også et rimelig nutidigt billede på det danske samfund. Hvordan skolen, forældre, kommunen og samfundet svigter. Det her er også en fortælling om en total fejlslagen integration og de unges (både danske og nydanske) kamp med at komme ud af den sociale arv og skabe sig et liv i eller udenfor ghettoen, med de midler de nu engang har - og det er ikke kønt!

Ikke siden Jakob Ejersbo, har jeg læst dansk litteratur af denne kaliber. Jeg bøjer mig i støvet, kan ikke finde roser nok, så jeg vil nøjes med at påstå, at dette er årets roman. En MUST read, der med garanti vil ramme læsere bredt, og en roman, der virkelig lover godt for fremtidige udgivelser. LÆS DEN!