Sommeren er ikke helt forbi

: Oprettet: 5. juli 2019

sommeren

KLUMMER, ESSSAYS OG TEKSTER

Maria Gerhardt døde 16. marts 2017 – 39 år gammel.

Efter at have etableret sig som succesfuld Disk Jockey, med scenenavn efter den kendte forfatter Djuna Barnes, begyndte Maria Gerhardt også at skrive. Maria Gerhardt skrev klummer, bl.a. i dagbladet Information, ligesom hun startede magasinet ”Københavneren” sammen med forfatteren bag denne samlings kærlige forord. Litterært debuterede Maria med ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” Efterfølgeren ”Amagermesteren” blev belønnet med ” Politikens Litteraturpris og endelig nåede Gerhardt, kort før sin død, at færdiggøre ”Transfervindue” Læs mere nederst på denne side.

Brystcanceren kom tilbage, spredt i hele Marias krop. 39 somre er alt for få, ikke mindst set i lyset af, at Maria kort forinden fandt sit livs kærlighed, blev mor sammen med sin kæreste/hustru, og samtidig for alvor sparkede døren ind til den etablerede litterære verden.

»Egentlig valgte du dj-navnet Djuna Barnes for at tvinge Maria ud af busken. Du var træt af at være småalvorlig og tekstnær« Martin Kongstad, ven

Og, der er intet, hverken småt eller tekstnært ved Maria Gerhardts tekster - tværtom. Marias efterladte hustru har udvalgt en række af Marias tekster, som nu for første gang er samlet, her i ”Sommeren er ikke helt forbi” Jeg har udvalgt nogle små bidder fra et kort, men meget stort forfatterskab.

»Hvis man er lesbisk, kan jeg oplyse, at det primært er vigtigt at være lykkelig. I det offentlige rum. Hvem gider {…} mingle rundt med egen medbragt sprut og udstille, hvor megen lesbian bed-death og udslidt veninderi der er gået i den {…} Det har altså hedder: tandpastasmil til verden, velplejet hånd i hånd, vi er til piger – men strengt taget kun til hinanden – hun1 er pissevild med hun2. Vi bor pænt. Spiser sundt. Fræk, men ikke for vild sex – vi er sådan lidt halvlækre – med måde og lidt for mange T-shirts og mandage uden mascara, men alligevel objektificerbare {…}«

Der er ingen tvivl om, at tabet af Maria er enormt. Litterært var hun en skarp formidler, der ikke holdt hånden over sig selv eller sit alter ego. Mange af hendes dybeste tanker blev serveret på et sølvfad – om livet som helhed, som venstrefløjsaktivist, lesbisk, dj, datter, mor og kæreste specifikt. Klummer, digte og biografiske tanker – alt leveret så eminent og på mange måder tidsløst.

» {…} Man starter jo et dobbeltliv, når man bliver forælder. {…] Man køber en andens garderobe. Man laver dagligt tre måltider, også selvom man ikke er sulten. Man rydder op. Igen. Igen. Og igen. Og så får man et helt nyt og særligt ur. Det monteres på din arm og ændrer din tidsopfattelse for altid. Det ved jeg, fordi jeg selv for nylig har fået monteret sådan et ur. Og der har været en stor glæde at slippe af med det luksusliv, som jeg ellers levede. Havde jeg fortsat det, havde jeg været død inden de 40. Det er en kendsgerning. {…} Hver morgen før end jeg kan nå at finde ud af, hvordan jeg har det, griner han eller råber eller ræber mig ind i ansigtet«

Jeg startede min ”affære” med Maria Gerhardt, da jeg skulle anmelde debuten ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” Her sparkede hun døren ind hos mig, hun forlangte at få min opmærksomhed – og fik den. Det var litterær kærlighed fra første ord. For Gerhardt havde helt sit eget sprog: vildt, levende, provokerende, malende og alligevel så enkelt. Maria havde, helt fra den spæde begyndelse, fuldkommen styr på sine virkemidler – og hun brugte dem flittigt.

Fra digtet ”Mørkekammer”

Dronningen har båret ukrudt ind
Dahlia
blandet med Ridderspore
de store grove blade
jeg kan vande med mine tårer

gå en tur i skoven
siger de
det vil være godt for dig
efterårets
knaldorange
vil varme dig op

Men hvad skal jeg med skovene
hvad skal jeg med
buketter
bundække
sukkulenter
så meget mere livskraftige end mig

Dicentra spectabilis
Løjtnantshjerter
sidder så fint
som små hvide duer
på ledninger
spændt over byen

jeg har så mange navne
mit bryst hæver
ved velbefindende
måske har I set mig
hvirvle omkring om natten

mine vinger
mine vinger
er hvide
men det ved det
spøgelser
genfærd
engle
alle gennemsigtige
som mælkeskind
ækelt flagrende
ind i alle verdner

Maria Gerhardt fik alt for lidt tid, til at sprede sine vinger – menneskelige og litterært. Hun var en gave til læsere i det ganske land, ligesom jeg er sikker på, at hun var i sin omgangskreds. Jeg har i hvert fald ikke tanke for et mere kærlig og meningsfyldt forord end det, der hører til denne samling. ”Sommeren er ikke helt forbi, er en gave til enhver læser – en gave, der bliver ved med at give. For teksterne åbner hele tiden nye sider af Maria og livet omkring os. ”Sommeren er ikke helt forbi” er naturligvis en must-read. Status, køn og tid er underordnet, for Gerhardts forfatterskab favner bredt og er så inkluderende, at jeg garantere, at du både oplever genkendelse, nikker anerkendende og kommer ud som et mere ”lært” menneske. Nye læsere kan begynde her!

»Skammen er begyndt at røre på sig. Hver dag er jeg nogens syge datter, nogens syge ven eller din syge kæreste.«