Fårking gravid

: Oprettet: 23. november 2018

foking gravid

Sofie Linde er nok mest kendt som børne- TV- vært på DR. Men, de seneste år har hun også været ankerkvinden, der har holdt styr bl.a. Thomas Blackmann i X Faktor. Og så har hun også slået sit navn fast, som en varm og livsklog kvinde i radioprogrammet Mads & monopolet på DR P4.

>>Mine baller hang som en punkteret sækkepude, og min mave så oppustet ud<<

Bogen tager sin begyndelse da Sofie opdager, at hun er gravid og slutter nogle måneder efter, at Trine er flyttet ind i den lille familie. Den er bygget op omkring Sofies dagbogsnotater til sin datter, tilbageblik med kommentarer til de situationer, der blev beskrevet i dagbogen og endelig er der et lille afsnit fra Sofies mor og en længere fortælling fra Joakim, der ser tilbage på tiden som ”gravid mand” og dét at blive far. Og lad mig blot starte med at fastslå, at Sofie på igen måde trivedes i sin graviditet. Hun oplevedes desværre, at den ene udfordring afløste den anden: Først kom angsten for at abortere inden barnet ”rigtig” havde sat sig fast. Eller faktisk flyttede ukendte hormoner ind hos Sofie som det allerførste, og de spiller en gennemgående hovedrolle i fortællingen. Efter abort-angsten blev Sofie ramt af ”Google-angsten” den angst, der kommer af helt uskyldige Googlesøgninger, som ender på sider med babyer, der brækker nakken inde i morderens mave etc. Og så sker der jo det, som stort set altid sker for gravide: kroppen ændrer sig og vokser. Og den krop Sofie kendte forsvandt som dug for solen, blev erstattet med en krop, som levede sit helt eget liv – både indeni og udenpå. Sofie leverer her en hudløs fortælling om sin oplevelse af og med graviditeten og det spæde moderskab. Du kommer med som tilskuer til Sofie rekordforsøg med spandauere, du er med, når hun en nat vågner og bryder sammen i gråd, da der ikke er flere mælkesnitter i køleskabet. Du er med når hun tisser i buskerne, når hun græder over bagedysten og så er du med når fremmede mennesker mener at have retten til at bestemme over Sofies mad, kommenterer hendes udseende og fortæller historier om dødfødte babyer. Og så kommer du med ind i Joakims verden, hvor han, udover at fortælle at Sofie blev glemsom, (hun glemte at tage hunden med hjem fra Netto) åbner op omkring ”far tankerne” og den måde han valgte at tilgå projekt graviditet og baby.

Jeg synes, at opbygningen med dagbogsindlæg og efterfølgende kommentarer, fungerer super godt. Det giver et nuanceret billede af øjeblikkets oplevelser og sløjfen bindes så med eftertankens indsigt. Jeg løb hurtigt træt i de mange forkortelser såsom geni (genialt) og måske der kunne have været frasorteret et par ”anyway” men udover de sproglige udfordringer, havde jeg en herlig tur med Sofie. Hun skriver som hun taler: levende og lettilgængeligt. Selv om jeg har været privilegeret med to, knap så udfordrende, graviditeter (og, undskyld Sofie – uden én eneste craving), så genkendte jeg halsbranden, besværet med påklædning, besværer med sovestillinger de sidste uger og ikke mindst usikkerheden. Nå ja, og så de helt utrolig mange opkald da terminerne kom nærmere. Så her et tip til alle kommende forældre: Lav en aftale med venner og familie om, at I giver besked når baby er kommet – for det trækker tænder ud, når man hele tiden skal besvare opkald som: Er der stadig ikke sket noget? Endelig er Joakims fortælling genial. Det er en genistreg at lade ham berette om forløbet, han gør bogen hel og giver et super godt billede af, hvordan det kan være at være en del af graviditeten og så alligevel være udenfor.

>>Der er en, der er flyttet ind i underetagen og fuldstændig styrer, hvordan jeg har det. Jeg har det, som om jeg har samlet en blaffer op. I starten gjorde jeg det egentlig kun for at være høflig, og fordi man >>bør<< tage blaffere med sig, når man har plads i bilen…<<

Mine børn er voksne, så jeg har ikke set Sofie på TV, men lukkede Sofie ind, gennem mit faste lørdag formiddags ritual. Hun tonede frem i monopolet og satte med det samme en vifte af gode følelser i gang hos mig. Sofie er en skøn, humoristisk kvinde, der tydeligvis er har en god moral - jeg er fan. Hvis jeg ser bort fra de mange, nærmest pubertære, forkortelser så bestyrkede bogen mig da også i min opfattelse. Sofie er en varmblodig kvinde, med både fornuft og hjerte på rette sted, og så tror jeg sørme også, at hun har vundet førstepræmien i ”familiespillet.” Hun er humoristisk, alvorlig og selvudleverende uden på nogen måde at blive egocentreret – jeg tror denne bog vil gavne mange gravide. Og så håber jeg, at flere tager det kæmpe problem op, problemet med, at alle mennesker tror, at de har ret til at kommentere højlydt på udseende, bestemme, hvad andre mennesker skal leve efter og være grove i munden, når tingende ikke går deres vej. Den uskik skal pakkes langt væk.

Jeg har både haft en tur ned af memory lane, jeg har grint og jeg har undret mig. Men frem for alt har jeg læst en bog, der med garanti vil blive en øjenåbner for kommende mødre og fædre. For der er mange tips at hente fra Sofie og Joakim. Tips, som både kan fungere som ”rettidig omhu” og som mulige forklaringer på nyopståede følelser. Kort sagt, Fårking gravid er en super gaveide til kommende forældre. Som en afsluttende hilsen til forfatteren: Sofie, jeg er fuldkommen enig med din skønne mand: Du er en smuk kvinde, og du var en glødende og smuk gravid kvinde – jeg håber, at du får lov at opleve den følelse når du engang skal bage en ny baby og gøre Trillerten til storesøster.