Jakob Fuglsang - Drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje

: Oprettet: 8. juni 2018

fuglsang

Ikke siden Bjarne Riis har Danmark har så oplagt en kandidat til en topplacering i Le Tour De France - verdens største cykelløb.

Jakob Fuglsang har utallige sejre, og andenpladser, indefor både Mountainbike og landevejsløb. Efter nogle års manglende resultater er han igen i spil til at tage en plads i verdenstoppen.

"Landevejsløb er for tøsedrenge"

Bogen er skrevet som en kronologisk fortælling om, primært, Fuglsangs karriere som cykelrytter. Journalist og forfatter Rasmus Stagehøj indleder hvert kapitel med et udtalelser fra nogle af de mennesker, der har betydet mest for Fuglsangs karriere f.eks. Hans far, hans hustru, Bjarne Riis og hans nuværende sportsdirektør. Herefter indleder Stagehøj med en kort fortælling om det, der hidrører det aktuelle kapitel og så overtager Jakob Fulglsang selv fortællingen.

"Dan Martin blev igen min taxa væk fra gruppen"

Den i dag 33 årige Jakob Fuglsang trådte sine barnesko i Silkeborg. Her voksede han op hos mor og far sammen med sin storebror. Jakob lærte tidligt, at det ikke nytter at pylre og da han ligeledes tidligt opdagede, at han var vild med at køre sig selv helt ud i ekstremerne, måtte sport jo blive daglig kost. Jakob var stadig ikke blevet teenager, da han sammen med sin storebror og "de gamle" (18-25 år) begyndte i mountainbikeklubben. Fra en start, hvor Jakob blev kørt agterud, til at Jakob nu kunne følge med og til at Jakob står som verdensmester. Fra at gå med reklamer og være cykelbud for det lokale apotek. Fra at arbejde for at spare op til tøj og cykeludstyr. Og fra den første lille kontrakt over at sidde fuldkommen ensom uden at tale med mennesker i dagevis, til i dag at have landet sit livs bedste kontrakt. Men det har sin pris at være cykelrytter på topniveau. 200 rejsedage om året skaber afsavn, det samme gør den stringente kost og træning. Så det kræver stor opbakning fra hjemmefronten at være cykelrytter, og så kræver det med garanti en smertetærskel, der er tårnhøj. For det er ikke mange ryttere, hvis nogen overhovedet, der kommer igennem en sæson uden minimum et solidt angreb af "asfaldteksem" Og Jakob Fuglsang er da også ofte blevet beskyldt for at styrte meget. Og endelig transformationen: fra at tabe OL guld til at vinde sølv. For OL blev på mange måder et vendepunkt for Jakob Fuglsang.

"Da Scarpa (Michele Scarpioni) kom til holdet, fik jeg ikke bare en ny holdkammerat, jeg fik også en ny ven...

Scarpa, jeg savner dig"

Opbygningen, med hovedvægten på fortællingen fungerer super godt. Jeg er også tilhænger af de kronologiske biografier, og synes det passer perfekt ind. For bogen bygges op - præcis som Jakob Fuglsangs karriere. Jeg fik våde øjne da jeg læste om Fuglsangs afdøde ven og holdkammerat. Jeg blev irriteret, fik flashback og blev eftertænksom under nogle af genfortællingerne fra løbsepisoder, beretningerne fra Fuglsangs holdskift, valg af venskaber og små nedslag i dagligdagen for en toprytter. Og går læseren selv med en cykelrytter i maven, så giver Fuglsang et oplæg til en træningsplan bagerst i bogen.

Jeg har dyb respekt for Fuglsangs opdeling af sit privatliv og professionelle liv, men jeg savnede faktisk lidt mere baggrund for nogle af hans valg - f.eks. skiftet til landevej. Jeg savnede holdninger til den danske rapport om doping, Rasmussens andel, påstandene fra Fuglsangs hold og så Scleck, ikke at forglemme. Og så virker det en smule modstridende, at Fuglsang på den ene side f.eks. kritiserer Riis for at drikke for meget vin, tage på ferie og være fraværende. For at nævne samme Riis som værende af stor betydning for sin karriere. Det ville jeg gerne have haft uddybet. Til gengæld fik jeg en temmelig stor overraskelse da Jakob Fuglsang fra begyndelsen lægger sin løn frem til offentlig skue. Det har jeg ikke tidligere set fra rytterne, og mon ikke det kan bidrage til, at næste generation af danske talenter, kan se en fremtid indenfor cykelsporten?

"Det gjaldt bare om at spænde sikkerhedsselen, få armene ind i bussen og håbe på det bedste"

Stagehøj har skrevet en hyldest til en af vor tids helt store danske ryttere. Jeg køber den præmis og må sikkert på den regning, fraskrive mig uddybelse af nogle af de mere kontroversielle indslag. For de læsere der, som jeg, aldrig har været interesseret i mountainbike, kommer der nye oplysninger frem om både træning og løb. Og så er der naturligvis mange herlige beskrivelser fra løb. Både taktikker, små regnskaber og frem for alt venskaber. For cykelfans er det naturligvis en mustread. Den er velskrevet, levende i sine beskrivelser og så var det herligt at få et indblik ind i hverdagen hos en af vores store danske ryttere.